Brudens fars tale – indfri forventningerne

brudens fars tale

Så sikkert som amen i kirken – så sikkert forventes brudens far at holde en tale ved datterens bryllup. Det kan godt være, han har brug for inspiration eller hjælp til at skrive den, men han kommer ikke udenom, og det ligger der lange traditioner bag.

Denne skik – eller uskik ville nogen måske mene – har lange og dybe rødder. Det har den, fordi den stammer fra en tid, hvor det var sædvane, at brudens forældre afholdt brylluppet. 

Ordnede invitationer, arrangerede og betalte for festen og alt hvad dertil hørte. Brudens forældre blev på den måde værtspar og det var som vært helt naturligt, at brudens far var den første, der tog ordet. 

Han bød velkommen og kom med praktiske oplysninger, sagde nogle velvalgte ord til brudeparret, kom måske med et par gode råd, ønskede til lykke og skålede for en lys og lykkelig fremtid. Siden har meget ændret sig, men brudens fars tale er stadig et forventet indslag ved enhver bryllupsfest.

1. Hvor lang skal talen være?

Om hvor lang brudens fars tale skal være, vil jeg sige, kort og præcis, i en kærlig og lidt humoristisk tone. Der sker nemlig det, at når en tale er for lang, så taber gæsterne tråden og hører ikke ordentligt efter. Hvis en bryllupstale er meget lang, kan de endda finde på at sidde og småsnakke lidt nede bagved, og der er nok osse en gammel onkel, der får sig en lille lur. I tid vil jeg sige cirka ti minutter og det passer med syv til otte hundrede ord (det tager nemlig altid lidt længere tid at holde talen ved selve festen, end når man læser den højt for sig selv). 

Emma Gad har i “Takt og Tone” for mange år siden givet udtryk for samme holdning. Hun skriver, at “Efter Brudgommens Tale vilde det være en Velsignelse, om der blev sat en Stopper for Veltalenheden, saa Gæsterne kunde faa Lov at more sig efter Behag…..”. Så for brudeparrets og alle gæsternes skyld – hold bryllupstalen kort og præcis, i en kærlig og lidt humoristisk tone.

2. Hvad skal talen indeholde?

Den moderne udgave af brudens fars tale indeholder:

  • et hjerteligt til lykke med vielsen – hvis det er et kirkebryllup, måske lidt om stemningen og den særlige ting det er, at følge sin datter op ad kirkegulvet til den ventende, kommende svigersøn.
  • lidt om den fantastiske datter – og her kan det for en del fædre med STORT F være meget svært at begrænse sig. Som far er man jo et af de mennesker, der kender bruden bedst. Man har været med hele vejen, har gjort det bedste man kunne i alle aldre og alle situationer, og nu har man chancen for at udbrede sig om alle mulige detaljer. Om dengang hun sagde, at far var den bedste i verden, om dengang hun faldt af hesten og måtte hjælpes op igen, om dengang hun skulle begynde i skole og havde sløjfe i håret osv. osv. osv.
  • Det kan blive en helaftensforestilling, så jeg anbefaler at bruge særligt udvalgte episoder fra barndommens land til at beskrive eller understrege en egenskab, og så i øvrigt holde indholdet til nyere tid. Bruden vil elske, at hendes udseende og kjolen nævnes, så husk lige det.
  •  lidt om svigersønnen – og det er selvfølgelig nemt nok, hvis man er heldig at få en svigersøn, man har det godt med. Noget vanskeligere er det, hvis man ikke rigtigt svinger, men find det positive frem og ros ham for et eller andet. Svigerfars accept har større betydning end man lige skulle tro, og om ikke andet så gør han i alle tilfælde datteren glad – ellers giftede hun sig ikke med ham.
 
  • lidt om deres tid sammen – det er helt almindeligt i dagens Danmark, at folk lever sammen i årevis, får børn og hus og have inden de gifter sig, så det kan osse være svært at begrænse ordstrømmen her. Det vigtigste at få med er højdepunkterne i deres hidtidige samliv og så de ting, man selv synes betyder noget for familien.
 
  • eventuelt nogle gode råd eller et citat måske – jeg vil anbefale, at man højst tager to med, for at holde det skarpt. Hvis der er for meget, flyder det hele ligesom sammen.
 
  •  en skål for deres fælles fremtid – med ønsket om alt muligt godt.
 

3. Brudens far og talerækken

Da der ikke længere er tradition for, at det er brudens forældre, der er værter ved bryllupsfesten, så er det smart at kontakte en eventuel toastmaster eller måske brudeparret selv for at høre, hvornår brudens fars tale kan holdes i talerækken. Hvis brudeparret udtrykkeligt har frabedt sig alle taler og sange og andre former for festlige, men ukontrollable indslag, så må det respekteres. Hvis man alligevel synes, det vil være fint, at give brudeparret et par ord med på vejen, så skriv talen alligevel, put den i en kuvert, indram den eller noget helt tredje og læg den på gavebordet, så kan de læse alle de gode ord, når festen er forbi og de har tid til at hygge sig med det.