En sølvbryllupstale skal der til, for 25 år er gået siden brylluppet, og det er værd at markere – værd at sætte ord på. Når man vælger, at holde en fest og fejre sølvbrylluppet sammen med familie og venner, så er det jo fordi, det sociale prioriteres.
Det betyder virkelig noget, at have dem med til at gøre denne dag lige så uforglemmelig, som brylluppet var dengang for længe siden. Der er ikke det samme pres på forventningerne, så det er mere afslappet at gå til, men det bliver det ikke ringere af – måske tværtimod.
Tale til sølvbryllup fra ham til hende – fra herren til fruen.
Langt de fleste af de taler til sølvbryllup, jeg har skrevet, er fra ham til hende – fra herren til fruen, og der er sandelig nok at tale om. 25 år er lang tid. Meget er sket, og meget har man oplevet sammen – i medgang og modgang.
Et sølvbryllup er en milepæl, et pejlemærke i et ægteskabeligt forløb, kan man vel sige. Har man holdt sammen så længe, så er man indstillet på at fortsætte. Derfor er det en rigtig god anledning til at slå det fast med syvtommersøm, sætte ord på det og glæde sig over det. Når herren altså taler til fruen, så taler han med vægt – den vægt der ligger i de mange års erfaring.
Læs også..
Guide: Skrive din egen tale til sølvbryllup
Professionel hjælp til sølvbryllupstalen
Indholdet og tonen i sølvbryllupstalen
Indholdet i talen er i sagens natur mere omfattende end dengang til brylluppet. Måske er der kommet børn og børnebørn til, måske har der været mange rejser og i alle tilfælde har der været mange fælles oplevelser.
Ting har osse ændret sig. Man har selv ændret sig, vennekredsen har ændret sig og det har familien sikkert osse. Måske er man flyttet og måske har man fået nye interesser – der er nok at tage fat på, så en prioritering af det vigtigste, kan blive nødvendig – og ønskelig.
Selvfølgelig kommer man ikke uden om kærlige ord, men de kan placeres strategisk, så det ikke bliver for meget og ikke for svært. Tonen i talen er sikkert let, munter og måske drillende – så har man ikke alene fruens men hele selskabets opmærksomhed.
Hvem holder ellers tale til sølvbryllup?
Er der børn i ægteskabet, er det muligt en af dem rejser sig, og holder en tale for far og mor – sølvbrudeparret. Selv om der er flere børn, så er det nemlig meget almindeligt, at kun den ene holder tale – på flokken vegne, så at sige.
Det er osse en mulighed, at man er fælles om at holde talen. Den måde at gøre det på vinder indpas, for det gør talen lidt mere livlig, og der er mulighed for at lave en masse indbygget pingpong.
Det kræver, at man har lidt tid til fælles forberedelse, men det er en dejlig ting at gøre sammen, hvis ellers man kan sammen – og mor og far bliver helt sikkert glade.
Der kan osse være et andet familiemedlem eller en god gammel ven eller veninde, der har lyst til at bidrage til festlighederne med nogle velvalgte ord.
Alle gæsterne gør helt sikkert deres bedste, for det skal blive en mindeværdig fest – det er vel derfor, de er kommet.
Læs også..
Gode råd til sølvbryllupsgave