Skab den perfekte konfirmationstale

Her kan du bestille en tale til konfirmation.

 

Det er også muligt at finde den komplette guide til at skrive konfirmationstalen selv.

Når vi som mor eller far har en søn eller datter der skal konfirmeres, går vi langt, for at det skal blive en fantastisk dag. Alt det ydre er et spørgsmål om ønsker og økonomi, men alt det indre, alle de gode tanker og forhåbninger vi har som forældre, de koster ikke noget, og dem vil vi gerne have sat ord på med en konfirmationstale til sønnens eller datterens første virkeligt store fest i livet. Det kan gøres på mange måder – f.eks. i en tale. 

En tale er ikke et must ved en konfirmation, men det er in, og selv om ikke alle er vant til at tage ordet i større forsamlinger, så er der mange, der gerne vil.

konfirmationstale fra mor eller far

En kærlig og ærlig konfirmationstale

En kærlig og ærlig tale krydret med sjove eller typiske eksempler på det unge menneskes gode egenskaber kan nok få selskabet til at spidse ører. Et par alvorsord, gode råd eller lignende er heller ikke af vejen – og så selvfølgelig gode ønsker for fremtiden.

 Kort eller lang, så vil et indhold som dette få talen til at brænde igennem. Tonen i talen bliver automatisk glad, for det jo en glad fest, og det er en stolt mor eller far, der holder den. Den lette stemning gør det nemt for din datter eller din søn at modtage budskabet. En del er faktisk lidt generte i konfirmationsalderen og kender alt til betydningen af ordet pinlig.

 

Hvem skal holde talen og hvornår?

Skal mor eller far holde talen – eller begge måske? Det sidste er nemlig en mulighed, der bruges af og til. Det giver talen et pift, når der er lidt pingpong i luften. Det kan altså blive lidt sjovere og det kan osse blive lidt nemmere at holde talen, hvis man er fælles om det. 

Det er et spørgsmål om temperament, men det er da noget man godt kunne tage med i overvejelserne, og det er noget, det kan være hyggeligt at samarbejde om – hvis man har tid. I øvrigt er det efter sigende osse meget specielt for den unge modtager, når både mor og far tager ordet sammen. 

Uanset hvem der nu holder tale, så er forældrene først på. Som værter for festen har man den fordel, at man selv kan bestemme slagets gang

Improviseret eller nedskrevet tale?

Der er nogen, der bare kan det der med at holde tale. De rejser sig, slår på glasset og så kommer en sjov, kærlig og på alle måder perfekt tale bare dumpende lige ned over selskabet. BUM – og hvor kom det lige fra, tænker man så. Der er osse nogen, der glemmer en masse af det, de ville have sagt, hvis det ikke er skrevet ned. 

De samme kan nemt komme til at væve lidt i det, hvis de ikke i det mindste har nogle stikord med. Mit råd er at skrive talen ned, fordi skriveprocessen sætter hjernen i arbejde, og det kan der komme noget super godt ud af. Lav stikord først, så glider processen nemmere. 

For festens hovedperson kan det være lidt overvældende med taler og sange oveni kirkegang og gaver og lækker mad og hele molevitten. 

Derfor kan det være en god idé efterfølgende at give en kopi af talen – så kan din søn eller datter senere læse og forstå talen i sin helhed – og blive både glad og rørt en gang til. 

Hvis du har brug for hjælp til at skrive, så er jeg klar, og jeg er osse klar til at komme med ideer til stikord, hvis det er vanskeligt at komme i gang. Kontakt mig via skemaet her på hjemmesiden eller ring mig op.

Brudstykker af en klasses snak om konfirmationstaler.

Som lærer har jeg hørt mange udsagn om, hvordan det er, at være den søn eller datter der tales til.

Jeg giver her nogle enkelte brudstykker – de kan måske være til inspiration.

“Jeg vidste ikke rigtigt, hvor jeg skulle gøre af mine hænder”.

“Min far havde sved på panden, og fik alle til at grine”.

“Jeg forstod ikke alt det med at gå ud i verden”.

“Jeg blev helt flov, da far stod der og fortalte, jeg havde røget”.

“Jeg fik tårer i øjnene og var lige ved at græde”.

“Jeg syntes, det varede en evighed”.

“Min mor fortalte om mig på sådan en kærlig måde”.

“Der var ingen, der holdt tale for mig”.

“Jeg vidste slet ikke, de var så super stolte af mig”.

“Det var altså pinligt at sidde der”.

“Det glemmer jeg aldrig”.

“Jeg måtte høre om hele min barndom”.

“Først præsten og så min far”.

Læs også..

Var dette indlæg nyttigt for dig?

Del gerne

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email