Alle kneb gælder, når brudgommens tale skal holdes. Det betyder, at det er helt OK at have papirer med, for når dronningen må, så må vi osse.
Sørg for, det skrevne står med stor og tydelig skrifttype og brug eventuelt flere farver. Det gør det nemmere for øjnene at finde tilbage til det rigtige sted, når man har løftet blikket ind imellem.
Som jeg tidligere har nævnt, er det en stor fordel at være den første, der holder tale, og som vært er det gommen selv, der bestemmer.
Gommen har helt klart hjemmebanefordel. Alle gæsterne holder med ham og føler med ham og begejstres med ham, så uanset hvad, vil de synes, det er godt gået.
Hvis man er bekymret for at gå helt i stå midt i det hele, kan man sørge for at have en allieret blandt gæsterne – en sufflør så at sige, der har en kopi af talen.
En der kan følge med og eventuelt give et stikord, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kan godt give noget tryghed, og som sagt – alle kneb gælder!
Læs også..
Råd til brudgommen