festsange & taler

Hvordan velskrevne, personlige festsange er et velkomment indslag i enhver fest.

Fra den ene familie til den anden er der stor forskel på, om man har tradition for festsange. Hvis det er almindeligt, så hold dig ikke tilbage.

Hyg dig med at skrive eller få forfattet dine festsange til lejligheden. Hvis det ikke er tradition, der hvor du skal til fest, så medbring en alligevel og præsenter selskabet for denne skønne, gamle, danske tradition.

Hvis du har tid, så gør noget ud af sangskjuleren. Den kan være med til at understrege det personlige islæt.

Uanset om det nu er forventet eller ej, så skaber en sang glæde, og bidrager helt sikkert til den gode stemning. Festen får et løft, og finder plads blandt dem, man husker.

 

Det personlige islæt

Det personlige islæt har stor betydning for hvordan dit indlæg modtages i nuet – og så har det en altafgørende betydning for om det bliver husket og gemt som et dejligt minde fra en fantastisk fest. Det er altså ikke bare prikken over i-et, det er helt grundlæggende noget ganske særligt. 

Derfor gælder det om at finde de rigtige stikord frem, når du skal skrive festsange eller have forfattet sange til en festlig lejlighed. Stikord der beskriver episoder, som af en eller anden grund skal huskes, og stikord der beskriver modtageren som det helt unikke menneske, han/hun er.

Det kan være svært at komme i gang med at skrive stikord, men det kan sandelig osse være svært at begrænse sig. Her vil jeg sige, at hvis du følger dit hjerte og dine første indskydelser, så går du aldrig helt galt i byen. Faktisk er der plads til at få en hel del personligt med i en festsang – hellere for meget end for lidt, og heldigvis er der en masse materiale på de fleste af os.

Ud over det personlige islæt så er den humoristiske vinkel befriende. Der må godt være lidt sjov eller en smule drilleri i teksten, og det er vel de færreste, der ikke har skejet lidt ud eller gjort noget uventet på et eller andet tidspunkt.

personlige festsange og taler

Gratis Festsange

Hvordan med den gratis sang.

En gratis almen festsang kan:

  1. være med til at skabe en god stemning
  2. være et overraskende indslag i festlighederne
  3. glæde festens hovedperson

 

Find din gratis festsang her.

Gratis festsang til fødselsdag (general)

Melodi: Du må få min sofacykel, når jeg dør.

 

1. På din fødselsdag du holder glad en fest

stort til lykke skal du ha´ fra hver en gæst

du er hjælpsom, sød og kærlig

ja, for os så ganske særlig

på din fødselsdag du holder glad en fest.


2. Om din alder er der positivt at si´

du forhåbentlig kan meget ældre bli´

tiden går, den bare iler

heldigvis du stadig smiler

om din alder er der positivt at si´.


3. Vi er glade for, du holder dig så godt

og din stil den er som altid rigtig flot

dine øjne de er varme

du har vid og du har charme

vi er glade for, du holder dig så godt.


4. Hjemlig hygge kan du li´, ved vi bestemt

slappe af det falder dig så super nemt

til famil´ie og til venner

har du tid, åh ja, det hænder

hjemlig hygge kan du li´, ved vi bestemt.


5. Gode egenskaber har i massevis

osse praktisk kan du være, ja det si´s

du har humor, griner, snakker

og med intet bagud sakker

gode egenskaber har i massevis.


6. Seriøst du hyldes hele sidste vers

fest og farver, sjældent sur og helt på tværs

højt hurra vi nu vil skråle

og for dig vi så vil skåle

seriøst du hyldes hele sidste vers.


Download

Gratis konfirmationssang (en general sang)

 

 

1. Til kirken glad du gik, konfirmeret blev i dag

til festen har vi glædet os, til lykke skal du ha´

i vores midte sidder du og stråler glad

af gaver fik du mange, nu den står på lækker mad.

 

 

2. Som lille var du dejlig, humøret helt i top

et kærligt barn der dagligt træned´ både sjæl og krop

ku´ hurtigt gå og sagde snart de første ord

vi elsked´ dig fra starten, meget mere end du tror.

 

 

3. I skolen det fungerer, du nyder mange fag

og pausesnak med vennerne, det er en herlig sag

hvis der er tid, vi tror, mobiler tjekkes ud

fra Instagram og Facebook hele tiden sendes bud.

 

 

4. Af fritidsinteresser en del du prøvet har

du gi´r den gas med nye ting og synes altid klar

du er så lærenem, hvor er det bare godt

en glæde for os alle, at du klarer dig så flot.

 

 

5. Du elsker din famil´ie, det tydeligt man ser

du ivrigt tager del i weekends, fe-ri-er med mer´

og er der brug for hjælp, du gerne gi´r en hånd

man alt i alt må sige, at du har den rette ånd.

 

 

6. En masse krav og pligter, der dagligt bydes på

for førend man kan nyde, så man gerne yde må

din barndom helt er slut, og meget har du lært

du stadig vil erfare, at en del kan være svært.

 

 

7. Vor skønne konfirmand, du er kvik og sej og smart

vi elsker dig, du er til ungdomslivet klar, parat

og hør et højt hurra, vi nu vil give dig

og alting godt vi ønsker du får med på livets vej.

 

Download

Gratis almen bryllupssang


1. I dag I fik hinanden

til lykke skal I ha´

ved vielsen i kirken

vi hørte Jeres “JA”.


2. Det fejres må, med Jer vi fester

og I har indbudt mange gæster

det bli´r en dag I aldrig glemmer

og Jeres glæde vi fornemmer.


3. Det er så længe siden

I først hinanden så

røg i den syv´ne himmel

ja, sådan kan det gå.


4. Der var kemi, det må man sige

I blev et par helt uden lige

fik aftalt møder mange gange

og Jeres snakke de blev lange.

 

5. En hverdag skal fungere

er travle begge to

men finder tid til hygge

og meget mer´- jo, jo.


6. I laver mange ting med venner

ta´r til famil´ien? ja, det hænder

og alle fer´ier glad I nyder

for kvalitetstid det betyder.

 

7. I er så gode sammen 

et super team såmænd

vi nyder Jeres selskab

igen, igen, igen.


8. De bedste ønsker nu vi giver

gid Jeres fremtid lyk´lig bliver

for Jer vi alle nu vil skåle

og højt hurra I nok kan tåle.


Download

Godt, vi er inviteret til bryllupsfest i dag

for vielsen skal fejres, det ´ en ret alvorlig sag

vi alle har os pyntet og gaver har vi med

er klar til sjov og hygge her på dette skønne sted.

 

En “skattejagt” blev sluttet, da I hinanden så

for snart det skulle vise sig, I sammen nok ku´ gå

I delte interesser, I dated´ dag og nat

vi synes, det er super, I to blev hinandens skat.

 

Til “fruen” vil vi sige, du er en kvinde skøn

med smil på læben, glimt i øjet, kvik og meget køn

i dag du slår rekorder, din stil er helt i top

og humor har du osse, vi må gi´ dig “tommel op”. 

 

Til “herren” skal det lyde, vi holder oss´ af dig

med energi du takler alt, er klog og tem´lig sej

din stil du varierer, i dag så skarpt du står

er pæn i tøjet, smiler bredt, har osse lækkert hår.

 

Som par I fint fungerer, man tydeligt kan se

forkæler I hinanden mon? ja, det kan sagtens ske

tilsammen er I stærke, men osse hver for sig

famil´ien højt I sætter, og til venner si´r ej nej.

 

Et bryllup har planeret, perfekt det skulle bli´

og alt det spiller, I har gjort det flot, det må vi si´

alt godt vi vil Jer ønske, når valsen den er slut

vi ta´r en skål, men gi´r Jer først en stor hurra-salut.

 

Download

Gratis festsang barnedåb.


Melodi: Den lille frække Frederik eller Mariehønen Evigglad.


1. I dag dit fine navn du fik

velsignet vi fra kirken gik

det fejres nu på bedste vis

med hygge, snak og lidt at spis.


2. Du var så længe undervejs

men da vi så dig, var du nejs

fantastisk, lille baby fin

vi mødte dig med smil og grin.


3. Din verden den er fuld af ting

med lyde, farver – pingeling 

du tjekker alt og er så kær

for os alverdens guld er værd.


4. Vi holder hånden under dig

helt til du bliver stærk og sej

for du skal bare vide at

vi elsker dig – du lille skat.


5. Hurra vi råber højt i kor

famil´ien, venner, far og mor

vi alle sammen håber på

at du et herligt liv må få. 


Download

Personlige festsange

Eksempler på personlige festsange jeg har skrevet, en appetitvækker til dig der vil levere et personligt budskab.

Sang til Jonas ved 40 års festen den 28. maj 2020.

 

Melodi: Rapanden Rasmus.

 

 

1. Jonas til lykke med fire-ti år

stadigvæk har du en del af dit hår

festen i dag bliver dejlig fordi

højt vi dig elsker, ja, dig kan vi li´.

 

 

2. Brormand, du Jonas er meget speciel

du kan bli´ sur, ikk´ så mærkeligt vel

opvokset er du med twinsøstre to

drillet, forkælet men meningen go´.

 

 

3. God til at snakke, ja sikkert og vist

dog får du sjældent det ord, der er sidst

li´som vi snakker, så går du i stå

roger and over – hvad tænker du på?

 

 

4. Kræsen det er du bestemt ikke nej

al lækker mad ja det smager da dig

selv du i køkk’net er nærmest en kok

roder en smule, kan ske – what the fuck.

 

 

5. Biler du kører som pokker var løs

elsker din Ford, det ´ en nice lille øs´

osse som webmaster er du i fart

heldigt for os, du til hjælp er parat.

 

 

6. Børn har du fået, fantastisk som far

god energi til dem altid du har

Sander, Camille får knuser og kram

nyder når farmand han laver tamtam.

 

 

7. Holder dig godt, løber af og til tur

“sofastræk” osse er noget der dur

medvind vi håber, du får på din vej

fremover ønsker vi alt godt for dig.

 

 

Fra “Familien”.1.

Sang til Pia ved 60 års fødselsdagsfesten den 3. februar 2020.

 

Melodi: Du må få min sofacykel. Fra Søs.

 

1. Stort til lykke med de tres vi først vil si´

Pia du er immervæk en dejlig pi´

fester holder du så gerne

du om traditioner værne.

 

2. Stort til lykke med de tres vi først vil si´.

Du er dygtig og behersker mange sprog

er på engelsk, tysk og fransk vist meget klog

i Paris engang har boet

indfødt mange må ha´ troet.

 

3. Du er dygtig og behersker mange sprog.

I et køkken er du bare super go´

lækre retter trylles frem i fred og ro

alle du til middag byder

herlighederne vi nyder.

 

4. I et køkken er du bare super go´.

Hver en dag et par stiletter du ta´r på

uden dem du li´som ikk´ så godt kan gå

mange par står opmarcheret

sjældent nogle bli´r kasseret.

 

5. Hver en dag et par stiletter du ta´r på.

Dine negle ´ et kapitel helt for sig

de må ikke være flosset, uha nej

negledamen hun kan file

så til byen glad du ile.

 

6. Dine negle ´ et kapitel helt for sig.

Wellness er et ord, vi ved, du kan forstå

ansigtsmasker har du ofte fået på

det kan heller ikke skade

at få ordnet sin facade.

 

7. Wellness er et ord, vi ved, du kan forstå.

Energier har du stadigvæk til alt

hus og have, mand og sønner kort fortalt

Jeres hunde ej at glemme

de er sjove, kære, nemme.

 

8. Energier har du stadigvæk til alt.

Pia hyldes skal du hele sidste vers

fest og farver aldrig sur og helt på tværs

højt hurra vi nu vil skråle

og for dig vi så vil skåle.

Sang til Frans ved 40 års fødselsdagsfesten.

 

Melodi: Fra Engeland til Skotland.

 

 

  1. Hør Frans, nu skal du fejres – for fyrre det er fedt
    en masse rom er drukket – pyh, man bliver næsten svedt
    ja, helledusseda  – du er en festlig fyr
    og sikke du kan pifte ja, og lave stort postyr.
  2. Som far du er fantastisk – til dig ser knægten op
    du må til møder her og der – er ved at få en prop
    men helledusseda – når I i biffen tar
    så er humøret højt og massevis af popcorn klar.
  3. Kaptajn du nu er blevet – og skuden er i havn
    der ligger den så trygt og godt – og “Nuser” er dens navn
    så helledusseda – der hygges skal om bord
    og sejlerklub og havneliv den glæde bliver stor.
  4. Fra Struer og til Venø – I sejlede en tur
    men kvinden din fik nerver – og så måtte I retur
    for helledusseda – som “Nuser” vippe kan
    i meterhøje bølger og med meget langt til land.
  5. Mod sydens sol og sommer – du kørte glad af sted
    Italien var målet – og familien var med
    nå helledusseda – for varmen ikke snydt
    og ved betalings-anlæg ku´ man sagtens få et dyt.
  6. Ved grillen er du mester – og længe øvet har
    salat og sovs og fritter – det skal også være klar
    jo helledusseda – så kaldes folk til mad
    og selv ved vintertid du fyrer op med kul så glad.
  7. Et held at du er tømrer – så du kan bygge selv
    det ta´r sin tid, men resultatet – er vist ikke held
    se helledusseda – et sovekammer flot
    og selv om det er stort, så kan der sagtens blive hot.
  8. Din humor er spec´iel – skriver mange under på
    men skide vær´ med det – for manden er jo ligeså
    nu helledusseda – må vi da ha´ en skål
    til lykke og hurra nu hvor de fyrre er i mål.

Fra Søster og Svoger.

Lidt om livet på Skovbrynet ved sommerfesten juni 17

Melodi: Vi lister os af sted på tå…. 

  1. Om morgenen så står de op / der kommer kaff´ på kanden
    så ta´r de sig en lille kop / og havregrød til manden
    der er så meget, de skal nå / men først må de ha´ tøjet på
    og Kalle går runde i huset fordi
    han vil slet ikke ha´ der er roderi.
  2. Den gamle bil sku´ skiftes ud / som Kalle dog ku´ tøve
    han tørred´ panden med en klud / mon vi nu oss´ behøve
    så fik han øje på en rød / og den var rap, var ikke død
    “så køb den dog Kalle”, sa´ Åse en dag
    den er fin, og den starter – en lækker sag.
  3. Til hospital de kender vej / har kørt en gang om ugen
    er Åses helbred godt, åh nej / men sej det er s´gu´ fruen
    og Kalle gi´r den som chauffør / det har han også prøvet før
    hvis ture med Åse slet ikke er nok
    så står damerne klar i en kæmpe flok.
  4. Til tegnsprog ku´ de melde sig / forståelsen kan svigte
    hvis Kalle altså siger nej / må Åse bare digte
    han hører ikke særlig godt / hun taler ikke længer´ flot
    alli´vel så får de hver aften en is
    med et blik og et nik – det er ikke fis.
  5. De lister sig af sted på tå / når de står op om natten
    til køleskabet turen gå / for intet er til “katten”
    er frikadeller sat på køl / kan ingen dømme dem for nøl
    ved morgenens tælling er svindet jo skidt
    og i tæppet er spor, der er baner slidt.

Fra “Tøserne”

Festsange forfattes

Festsange forfattes – som sangskriver er jeg klar til at skrive en festsang for dig.

Med dine oplysninger og min know how skal det nok blive godt. 

Bestil din festsang du betaler først når du har godkendt teksten..

Traditioner med festsange

Hvordan traditioner med festsange går langt tilbage i mange familier. De ældste gæster ved en hvilken som helst fest har sikkert fået festsange ved de store mærkedage i hele deres liv – eller lejlighedssange som man kaldte det før i tiden. Der var gerne en tante eller morfar, der kunne det der med at skrive en lille festlig sang – og som havde tiden til det.

I min familie var det min morfar, der gav åren videre. Sofus Viktor Carstensen hed han, og han var ikke kedelig. Indædt socialdemokrat og storryger. Han var med i alt, hvad der var gang i på Falster i trediverne af dilettantforestillinger og revyer. Han skrev mange tekster der i hans unge dage, og hvor Sofus var, var der fest, og hvor der var fest, var der sang – det var tradition, og sådan var det bare. Det er jeg vokset op med ligesom så mange andre – at det er en tradition med festsange, når lejlighed byder sig, og det er slet ikke så ringe endda.

Jeg synes det er en dejlig tradition, og det gør mig glad, at mine egne har taget den til sig og så villigt fører den videre.

festsange & taler logo

Hvorfor synge til festen

Hvorfor synge til festen ville nogen måske spørge. Svaret ligger ganske enkelt i spørgsmålet. Man skal synge fordi man er til fest. Som gæst har man jo den opgave at bidrage til festen og den gode stemning på alle tænkelige måder – så det bliver en god fest, en dejlig oplevelse både for festens midtpunkt og alle gæsterne. Alle gør det bedste de kan. Hver fugl synger med sit næb, men alle er med og helheden er festlig.

Sådan er det med festsange. Musik er en vigtig del af en fest, og mange vælger at have stille musik under spisningen. Det bidrager til stemningen og fylder ligesom rummet. Senere spilles måske op til dans, og den musik der så vælges er rytmisk, iørefaldende og igen noget der kan synges med på. Ja, fest, musik og sang hører sammen, ingen tvivl om det.

Skal festen virkelig brænde igennem og skille sig ud fra mængden, kan en helt unik, fælles musikoplevelse være et godt bud, og her kan jeg varmt anbefale Anna Kruse

Hele mit liv har jeg arbejdet med ord og det skal der ikke laves om på!

Som lærer, sangskriver og historiefortæller har jeg oparbejdet en solid baggrund for at skrive alle former for personlige, livlige sangtekster og festsange og festtaler til større begivenheder så som:

 

Jeg nyder virkelig at skrive – 

det er som en leg – en voksenleg.

Det bliver til mange på et år, og kedeligt er det ikke.

Det kræver indsigt at skrive for andre om andre, og det er min erfaring, at den bedst opnås med en samtale.

Derfor er det et must, at vi starter med det.