Så langt tilbage jeg husker, har jeg haft hovedet fuldt af ord og musik og billeder, godt til lejlighedssange og taler til bryllup, konfirmation, fødselsdag, kobber, sølv, og guldbryllup mv. Hver dag er der kommet nye til - og det gør der sådan set stadig.
Inden jeg kom i skole kunne jeg læse lidt - annoncer for Samarin, Arnisan Glycerin og støttestrømper og tegneserier som Knold og Tot og Gyldenspjæt. Jamen, det var jo mageløst. Det fantastiske ved at kende en masse ord - og så sætte dem sammen på nye måder, blev et herligt legetøj i en tid uden fjernsyn og computer mm. Glæden ved at arbejde med ord har jeg stadig. Derfor er det virkelig en fornøjelse, at skrive personlige tekster for andre mennesker. Tekster de bliver glade for, og som de kan bruge til noget.
Egentlig tror jeg, det var min mormor, der fra starten gav næring til det med ordene. Hun kunne så mange gamle, sjove sange, og hun læste utrætteligt op for mig af Familie Journalen og Hjemmet. Hvad står der der - og der - og der? Tålmodigt læste hun op og forklarede.