Warning: file_put_contents(/var/www/xn--drmmesengen-hgb.dk/festsangetaler.dk/wp-content/uploads/wpo/images/wpo_logo_small.png.webp.lossless.webp) [function.file-put-contents]: failed to open stream: Disk quota exceeded in /var/www/xn--drmmesengen-hgb.dk/festsangetaler.dk/wp-content/plugins/wp-optimize-premium/vendor/rosell-dk/webp-convert/src/Convert/Converters/Imagick.php on line 220

Warning: file_put_contents(/var/www/xn--drmmesengen-hgb.dk/festsangetaler.dk/wp-content/uploads/wpo/images/wpo_logo_small.png.webp) [function.file-put-contents]: failed to open stream: Disk quota exceeded in /var/www/xn--drmmesengen-hgb.dk/festsangetaler.dk/wp-content/plugins/wp-optimize-premium/vendor/rosell-dk/webp-convert/src/Convert/Converters/Gd.php on line 428
Hvordan man skriver en festsang [2024]

Hvordan man skriver en festsang ud fra stikord

skrive festsang ud af stikord

Når jeg skriver personlige festsange, så kører det bare – men jeg har altså osse mange, mange års know how i det med at skrive en personlig festsang – eller lejlighedssang som man kaldte det før i tiden. Det er som et puslespil for mig – en masse brikker, der skal samles indenfor en given rammen. 

Brikkerne er de stikord, der foreligger, og rammen er den valgte melodi. Jeg vil lave en guide, som jeg håber, du kan bruge. Ud over min guide får du brug for lidt tålmodighed og måske en rimordbog – den kan være en stor hjælp, hvis du ikke er vant til at rime.

Arbejdsgangen ser således ud:

1. samle stikord

2. vælge melodi

3. sortering af stikord

4. skrive vers

5. synge sangen igennem

6. lave rettelser

7. synge sangen igennem igen

8. pynte og lave sangskjuler

9. konkret eksempel på hvordan man skriver en festsang

 

ad 1. samle stikord til festsangen

Stikord danner grundlag for dit indhold. Derfor vil jeg anbefale, du bruger nogle dage, til at skrible lidt ned. 

Noget om anledningen og noget om det helt specielle ved den /de personer sangen er til og måske osse noget om oplevelser I har haft sammen. Det behøver ikke være i rækkefølge – bare bidder der dukker op, når du tænker, men husk at skrive det ned, hver gang du kommer i tanker om noget nyt. Sæt dig en dato for, hvornår dine stikord skal være færdige – ellers kan du måske komme til at trække det i langdrag, og det er jo ikke en hel roman, du skal skrive.

 

ad 2. vælge melodi

Generelt vil jeg sige, at børnesange og de fleste melodier til festsange fra Højskolesangbogen kan bruges, om du skriver en sang til konfirmation, en guldbryllupssang eller noget helt tredje. Hvis det er første gang, du skal skrive en sang, så vælg én der har korte vers. 

Det kan f.eks. være “Der bor en bager” eller “Den lille frække Frederik”. Hvis du så skriver ca. 10 vers får du meget af dit indhold med. Når du har valgt din melodi finder du den frem og ser, hvordan den er sat op – det vil sige, hvor mange linjer der er, tæl hvor mange stavelser, der er i hver linje og bemærk osse hvor rimene ligger.

ad 3. sortering af stikord

Første vers er for det meste forbeholdt anledningen til festen. Så kommer et antal vers, du lægger en rækkefølge for og sidste vers er til “til lykke og skål”. 

Du opdager hurtigt, hvis du har alt for mange stikord. Så må du prioritere – eller lave flere vers end du lige havde tænkt. Start med det vigtigste, det mest karakteristiske og det sjoveste.

 

skrive sin egen festsang af stikord

ad 4. skriv sangens vers

Når du skriver dine vers, så tag ét vers ad gangen og én linje ad gangen. Sørg for, der er det rigtige antal stavelser i hver linje og sørg endelig for, at det rimer, dér, hvor det skal. Brug mange korte ord – de er nemmest at få til at passe. 

Hvis du ikke kan finde noget egnet der rimer på et bestemt ord, så byt det besværlige ord ud med et andet, det betyder det samme – et synonym. Hvis det heller ikke hjælper, kan du lave en anden ordstilling, så det bliver noget helt andet, du skal rime på. 

Hvis det driller så meget, at du bliver træt af det, så læg det væk og kig på det senere – eller spring det over indtil videre, og skriv på et andet vers.

 

ad 5. synge sangen igennem

Det er meget vigtigt, du sætter lyd på og synger dine vers højt. Når du synger højt, kan du både mærke og høre, hvis det falder helt forkert. Gør det det, skal det laves om, så du ikke kommer med en kikset sang. Hvis du ved med dig selv, at du slet ikke er det mindste musikalsk, så få en til at være med til at synge sangen igennem et par gange, og noter dig, hvor det går galt, så du husker alle stederne.

 

ad 6. lave rettelser

Rettelserne er vigtige, og selvfølgelig er der en forklaring på, hvorfor nogle ord dur, mens andre ikke gør. Det er der skrevet lange bøger om, og der står noget om det i de fleste rimordbøger. 

Det er faktisk lidt indviklet, så jeg vil anbefale dig, at prøve dig frem. Byt om på nogle ord, byt ord ud med andre, men sørg for, at det stadig rimer, hvor det skal. Se evt. mit konkrete eksempel nedenfor.

 

ad 7. synge sangen igennem igen

Selv om man har været omhyggelig med rettelserne, kan der stadig være noget, der halter lidt, når man synger den. Derfor skal du igen synge dine vers højt og tydeligt og ikke for hurtigt. 

Proceduren er den samme, som første gang. Trin 6 og 7 gentages til du er tilfreds med dit resultat og sangen er sangbar. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

ad 8. pynte og lave sangskjuler

Hvis du har tid, så er det altså hyggeligt at lave dette finisharbejde. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan sangen kan pyntes, og en rammende sangskjuler er altid spot on. Det gør modtageren ekstra glad, at sangen serveres specielt.

 

Konkret eksempel på hvordan man skriver en personlig festsang.

Jeg vælger at lave et konkret eksempel på hvordan man skriver en personlig festsang, fordi det måske kan være nemme at forstå alle ordene, når man også kan se, et eksempel på fremgangsmåden i praksis. Arbejdsgangen er den samme – fra 1. – 7.

Eksemplet er opdigtet til en tante Annas 60 års fødselsdag.

1. samle stikord

Faster Anna fylder 60

Langturschauffør – kører hele ugen – Sverige – full loads

Onkel Benny har maden klar når hun kommer hjem

synger meget højt når hun får lidt vino

Lærte mig at cykle og strikke

Med på Kreta flere gange – engang revnede hendes badedragt bagpå

Sjov og altid glad – passet mig 1000 gange

Glemmer mange fødselsdage – gaver i utide

har sin egen stil og håret skal sidde – ser godt ud

Skat og Moms

Holder fri hele december

elsker hende himmelhøjt

2. vælge melodi

Den lille frække Frederik = 8 stavelser

som elsker sjov og mekanik = 8 stavelser

har købt en bil og kører nu = 8 stavelser

og si´r ba-bu ba-bu ba-bu. = 8 stavelser

3. sortere stikord

Der skal være 10 vers og ikke mere. Rækkefølgen laves med tal ud for linjerne.

1-Faster Anna fylder 60

3-Langturschauffør – kører hele ugen – Sverige – full loads

4-Onkel Benny har maden klar når hun kommer hjem

4-synger meget højt når hun får lidt vino

2-Lærte mig at cykle og strikke

6-Med på Kreta flere gange – engang revnede hendes badedragt bagpå

2+10-Sjov og altid glad – passet mig 1000 gange

7-Glemmer mange fødselsdage – gaver i utide

9-har sin egen stil og håret skal sidde – ser godt ud

5-Skat og Moms

8-Holder fri halv december og næsten hel januar

10-elsker hende himmelhøjt

 
 

4. skrive vers på festsangen – melodi lille frække frederik

Du faster Anna runder tres

men lever livet uden stress

et stort til lykke skal du ha´

nu du er blevet “ældresag”.

 

Du lærte mig en masse ting

at strikke, cykle – pingeling

har tusind gange passet mig

og vist at man skal være sej.

 

Når du som trucker kør´ af sted

så har du sengetøjet med

du kører nemlig ugen lang

til Sverige ja tænk engang.

 

Om freda´n når du kommer hjem

har onkel Benny dør´n på klem

han mad og vin har lavet klar

snart synger du som superstar.

 

I hygger, når I holder fri

at drille kan I begge li´

hvis Benny kalder dig for “skat”

med “moms” du gør ham skak og mat.

 

På Kreta er du super cool

og går med hat i swimmingpool

slår badedragten revner bag

du la´r som det er ingen sag.

 

En fødselsdag du glemmer tit

for huskesedler bliver smidt

men gaver får vi året rundt

og sjov og grin – det er så sundt.

 

Fra jul til sidst i januar

du holder fri og slapper bar´

du løber osse som en vild

og taber kilo – lækker sild.

 

Dit hår det sidder, du har stil

og møder alle med et smil

du holder dig s´gu´ rigtig godt

og Benny synes du er hot.

 

Nu faster Anna siger jeg

at himmelhøjt jeg elsker dig

de tres år tynger ej din bag

du højt hurra og skål skal ha´.

 

5. synge festsangen igennem

Efter at have sunget sangen igennem, er jeg ikke tilfreds med 1. vers linje 4 og 3. vers linje 4.

6. lave rettelser

1. vers linje 4 rettes til: nu er du blevet “ældresag”.

3. vers linje 4 rettes til: til Sverig´ – jamen tænk engang.

7. synge sangen igennem igen

Efter at have sunget sangen igennem igen, er jeg tilfreds med resultatet, og ville være klar til at dekorere den. Da det er et opdigtet eksempel stopper guiden her. GOD FORNØJELSE

 


Fatal error: Uncaught wfWAFStorageFileException: Unable to save temporary file for atomic writing. in /var/www/xn--drmmesengen-hgb.dk/festsangetaler.dk/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php:34 Stack trace: #0 /var/www/xn--drmmesengen-hgb.dk/festsangetaler.dk/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php(658): wfWAFStorageFile::atomicFilePutContents('/var/www/xn--dr...', '<?php exit('Acc...') #1 [internal function]: wfWAFStorageFile->saveConfig('livewaf') #2 {main} thrown in /var/www/xn--drmmesengen-hgb.dk/festsangetaler.dk/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php on line 34