Selv om vi allerede fra børnehaven lærer at fremlægge projekter og ytre os i større forsamlinger, så synes mange alligevel, det er grænseoverskridende at skulle holde en tale ved en privat fest og man kan nemt gå hen og blive nervøs.
Jeg har skrevet tekster for mange, der med gru har forberedt en festtale, de forventes at levere.
De råd, jeg altid prøver at formidle er følgende:
1. Selv om du er nervøs, så vent til der er ro
Når du rejser dig og slår på glasset, eller når toastmasteren præsenterer dig, så start ikke før der er ro. Ha´ is i maven – det varer ikke nær så længe, som det føles som. Først når der er ro begynder du.
2. Se ikke direkte på den du taler til, det dæmper nervøsiteten.
Se på et punkt bag den/dem, så undgår du øjenkontakt, uden det opdages. Det kan være en fordel, hvis du på forhånd ved, at du vil blive meget rørt i situationen.
Husk også at flytte blikket ud over forsamlingen med jævne mellemrum – det er med til at fastholde deres opmærksomhed.
3. Sørg for at stille op med en velskrevet tekst - det giver tryghed.
Den tekst du stiller op med skal have et indhold, du helt kan stå inde for, og som tydeligt udtrykker dit budskab. Er du ikke tilfreds med det, du selv laver, så få hjælp.
4. Ha´ styr på dine papirer - så er der ro på den front.
Sørg for at talens ark enten er nummereret eller klipset sammen. Det kan gøre dig endnu mere nervøs, hvis der går rod i papirerne, så klips siderne sammen – det gør dronningen, og med god grund.
5. Kom på med talen så hurtigt som muligt.
Aftal med planlæggeren, at du kommer på så tidligt som muligt – så kan du slappe af og nyde resten af festen nok så glad og stolt. Hvis man er nervøs over at skulle holde talen, så kan det nærmest blokere for glad deltagelse i festen – få det endelig overstået så hurtigt, det lader sig gøre.
6. Tal højt og tydeligt - det er et must selv om du er nervøs.
Tal højt og tydeligt og ikke for hurtigt. Ellers kan dem, der sidder længst væk ikke høre, hvad du siger. Hvis de ikke kan høre noget, taber de koncentrationen og begynder måske at småsnakke, og det skal ikke ske.
7. Husk, du er på hjemmebane og behøver slet ikke være nervøs.
Til en privat fest har du forsamlingen med dig uanset hvad. Alle er klar til at bakke op om en god fest, så alle vil selvfølgelig også bakke dig op som taler.
8. Vær beredt - vær vel forberedt!
Øvelse gør mester, også når det gælder taler. Jo flere gange, du har læst teksten højt for dig selv eller andre, jo mere sikkert ved hjernen, hvad der er gang i. De fleste vil helt konkret mærke, at jo mere sikre de er i teksten, jo mindre nervøse føler de sig. Altså – øv – øv – øv!
9. Alliér dig med en i selskabet.
Hvis du er nervøs for, at gå helt i stå eller bryde hulkende sammen midt i talen, så lav en aftale med en i selskabet. Det sker helt sikkert ikke, men så fjerner du bekymringen.
10. Husk et lommetærklæde - for alle tilfældes skyld.
Det er bare en lille ting, men skulle man få en tåre i øjet, så må den ikke vælte læsset, og så er det godt at være klædt ordentligt på.
11. Når nerverne er udenpå frakken.
Når nerverne er udenpå frakken, som man siger, så er det en god idé at gøre op med sig selv, om det virkelig er nødvendigt, at pine sig selv i den grad.
Er det livet om at gøre, at holde den tale eller hvad? Kan man slippe udenom eller gøre det på en anden måde? De fleste der er i situationen, har nok overvejet det grundigt, har afsøgt alle smuthuller og må sande, at forventningerne, traditionerne byder dem at gøre det. Intet andet dur. Så er det op på hesten og i gang, for når en mand skal, så skal han. I den sammenhæng vil jeg sige, at det aller, aller vigtigste ligger i at være vel forberedt.
Du skal ikke sylte det og tænke, at det kommer nok til dig, når du står der – skriv en tale eller få hjælp til at skrive talen – det giver dig ro, når teksten er som du vil ha´ den og så må du øve dig det bedste du har lært.
Du behøver ikke at kunne teksten udenad – det er slet ikke nødvendigt. Når dronningen må bruge ark, så må vi undersåtter altså osse.
12. Kom godt i gang med at skrive din tale.
Det kan være noget af en udfordring at skrive en tale. Bare det at komme i gang kan være svært. Jeg vil anbefale dig at bruge noget tid på at samle stikord.
Brug en uges tid på at tænke over, hvad det er, du gerne vil sige, og hver gang, du kommer i tanker om noget, så skriv det ned – med det samme. Når du har samlet en masse stikord, eller små beskrivelser af situationer du vil bruge, så sorterer du dem, så de kommer til at ligge i bunker – eller emner rettere sagt.
Det kan være, en tidslinje hjælper dig – så får du en kronologisk opbygget tale, og det er nok det nemmeste, hvis man er ny i faget.
Når du skriver, skal du forestille dig, du er i nuet – festen er i gang, du har rejst dig, og hvad siger du så? Ja, til en start siger du noget om festens anledning – så skal dine tidslinjestikord flettes sammen til en helhed – og til sidst ønsker du et eller andet og skåler personligt for festens hovedperson.
Så har du en tekst du kan arbejde videre på. Læs den højt, så kan du mærke, om ordene falder rigtigt, eller om du har brugt for meget “skriftsprog”.
Det er godt at lægge teksten væk et par dage og så se på den igen – der vil næsten altid være noget mere, du laver om. Når teksten er, som du vil ha´ den, så skal der øves – og det er super, hvis du kan få en eller anden til at lytte med – og eventuelt give dig lidt feed-back. GO´ FORNØJELSE!
God læsning…
