Hvordan man skriver en god festtale

Merete Stoltze Møller

Tekstforfatter

Tidsforbrug: 1 time.

Sådan skriver man en god festtale

Indsamling af nøgleord.
Du har brug for nogle nøgleord, hvis du skal lave en struktureret tale. Brug nogle dage til at tænke på egenskaber og episoder, du gerne vil have med.
Stillingtagen til kronologisk eller emneopdelt indhold.
Den kronologiske tale er nok den mest almindelige, og nok den nemmeste at gå til, hvis man ikke er vant til at skrive. Tidslinjen starter der, hvor det passer med dine stikord og slutter med det sidste nye
Sortering af nøgleord.
Når du har valgt, hvordan dit indhold skal opdeles, så er det nemt at sortere dit indhold derefter. Samtidig får du et overblik over, om du har materiale nok, for lidt eller for meget.
Indledning.
I indledningen sætter du navn på modtageren/modtagerne, for når du skriver, så skriv i direkte tale til den/dem, det handler om. ..
Indhold.
Hvis du opdeler dit indhold i tre til fire afsnit, så gør du det overskueligt for alle parter – modtageren..
Afslutning.
Tiden er nu inde til at hive gode råd, passende citater og eventuelle fremtidsønsker…
Finisharbejde.
Når du har sat det sidste punktum på dit udkast til tale, så vil jeg anbefale..

Smag og behag er forskelligt, og en god festtale kan skrives på mange måder. Min guide er derfor baseret på egne erfaringer og egen holdning til indhold. En god festtale er personlig og holder sig til sagen. Den er ikke for lang (ca. 900 ord) og er skrevet i forholdsvis korte sætninger. Den er lidt humoristisk, lidt alvorlig, lidt kærlig – og hænger godt sammen. Der er en tydelig indledning, et fyldigt indhold og en tydelig afslutning. Arbejdet med at skrive en god tale glider nemmest, hvis du har en struktur.

Guide til skriveprocessen

Indholdsfortegnelse

Add a header to begin generating the table of contents

Info om hjælp til at få skrevet en tale Brillier med talen

1. Indsamling af nøgleord til talen

Du har brug for nogle nøgleord, hvis du skal lave en struktureret festtale. Brug nogle dage til at tænke på egenskaber og episoder, du gerne vil have med. Skriv det endelig ned med det samme, hver gang du kommer i tanker om noget – guldkorn har det nemlig med at forsvinde, hvis man ikke får dem fastholdt. Du skal ikke skrive en hel roman, bare noget kort, der får dig til at tænke på pointen. I de fleste tilfælde ender det med en rodebutik, når man arbejder på den måde, men bare bliv ved. Hvis du synes, det er svært at komme i tanker om noget som helst, så har jeg i bunden af denne guide lagt et skema, der måske kan hjælpe dig i gang: “hints til nøgleord”.

Dato &anledning – hvor, hvornår og hvorfor
Modtagerens/modtagernes – navn/kælenavn
Søskende/børn/børnebørn/ – andre der skal nævnes
Venner/andre der ønskes nævnt
Job/kompetencer
Interesser
Markante begivenheder – rejser, fester, ferier mm
Modtagerens – personlighed/egenskaber
Vaner/uvaner – Evt. ofte anvendte udtryk

Fortrykt skema til stikord.

2. Stillingtagen til kronologisk eller emneopdelt indhold.

Den kronologiske tale er nok den mest almindelige, og nok den nemmeste at gå til, hvis man ikke er vant til at skrive. Tidslinjen starter der, hvor det passer med dine stikord og slutter med det sidste nye. I den emneopdelte tale bliver det det emne, du vælger, der styrer rækkefølgen. Det kan være gode egenskaber, leve livet, skattejagt, nysgerrighed, eventyrlysten osv. Hvis du f.eks. vælger at opbygge talen omkring modtagerens/ modtagernes (den/dem der tales til) gode egenskaber, så vælger du tre eller fire af disse egenskaber og fokuserer på af finde eksempler, der beskriver, på hvilken måde de tydeligt træder frem.

3. Sortering af nøgleord.

Når du har valgt, hvordan dit indhold skal opdeles, så er det nemt at sortere dit indhold derefter. Samtidig får du et overblik over, om du har materiale nok, for lidt eller for meget. Måske får du osse luget lidt ud i nøgleordene, så det uvæsentlige er sorteret fra og det vigtigste står tilbage.

4. En tale med eller uden "den røde tråd".

Den røde tråd er den idé eller det princip, der binder en helheds enkeltdele sammen. Hvis du har valgt en emneopdelt tale, så har du samtidig en rød tråd. Det er simpelt hen dit emne, der kan være den røde tråd. Hentyd til denne sammenbindende faktor i starten eller slutningen af hvert afsnit i dit indhold, så får du en fin og tydelig sammenhæng i din tale. Hvis du har valgt den kronologiske opdeling af din tale, så kan du skabe en rød tråd, der passer på modtageren. Det kan f.eks. være et sprogligt udtryk, personen ofte bruger. Måske “lad os se at komme i gang”, “nå men hej, hej”, “pokkers osse”, “op på hesten igen” eller lignende. I alle tilfælde kan du selvfølgelig vælge at undlade den røde tråd, og man kan sige, at i en forholdsvis kort tale er den heller ikke nødvendig – den kan bare være prikken over i´et i mange tilfælde. Du er nu klar til at gå i gang med selve skriveprocessen – med eller uden den røde tråd.

5. Indledning.

I indledningen sætter du navn på modtageren/modtagerne, for når du skriver, så skriv i direkte tale til den/dem, det handler om. Du sætter osse navn på den festlige begivenhed og de omgivelser, hvor det foregår. Ligger en kirkehandling forud for din tale, kan du fint nævne noget om det i din indledning (dåb, konfirmation, bryllup). Det giver osse god mening, kort at fortælle lidt om dine egne følelser i situationen. Måske har du længe glædet dig til festen, måske er du stolt, eller måske er du beklemt, men skal leve op til nogle forventninger. Undlad at bruge ordet “ikke” i indledningen.

6. Indhold.

Hvis du opdeler dit indhold i tre til fire afsnit, så gør du det overskueligt for alle parter – modtageren, gæsterne og dig selv. Nu er det tid til at bruge alle dine nøgleord, al din humor og al din gode vilje på at sammensætte en fantastisk tale med et fantastisk indhold. Skriv i korte sætninger. Det gør det nemmere for dig som taler, og det gør det nemmere for alle, der skal lytte med. Det er osse med til at sætte tempoet lidt ned, og det er vigtigt, det ikke går for hurtigt med en tale. Tal højt, langsomt og tydeligt – så når dit budskab osse dem, der sidder længst væk. Hvis du synes, du mangler lidt på indholdssiden, så er der masser af inspiration at hente på nettet. Når du mener, du er færdig, så stopper du og går videre til næste punkt – afslutningen

7. Afslutning.

Tiden er nu inde til at hive gode råd, passende citater og eventuelle fremtidsønsker frem af gemmerne, for de er traditionelt en del af indholdet i afslutningen. Hvis du synes, der er stærkt følelsesladede meldinger, der skal med i talen, så er det en god idé at gemme dem her til sidst. En skål skal der selvfølgelig være til allersidst, og så er du færdig med dit udkast.

8. Finisharbejde.

Når du har sat det sidste punktum på dit udkast til tale, så vil jeg anbefale, du lægger det lidt væk, inden du går i gang med dit finisharbejde – sov på det, som man siger. Når du så er i humør, tager du det frem og gennemlæser det. Reparerer og lapper huller. Dernæst læser du den højt for dig selv – så kan du nemlig mærke, om der er nogle sætningskonstruktioner, der driller, og dem redigerer du så lidt. Når du synes, det er fint, så læs det op for en anden – og hvis din tilhører giver dig tommel op, så kan du kalde dit udkast for en tale. God fornøjelse!